Stress psykolog

Stress er ikke bare travlhed. Stress er, når belastningen har stået på så længe, at kroppen og hovedet ikke længere kan lande. Det kan mærkes som uro, søvnproblemer, irritabilitet, hukommelsesbesvær, gråd, vrede, træthed eller følelsen af aldrig rigtigt at være fri.

Hos en stress psykolog kan du få hjælp til at forstå, hvad der belaster dig, hvad der holder stressen i gang, og hvordan du gradvist kan skabe mere ro og handlekraft.

Når systemet står tændt for længe

Stress kan begynde som en fornuftig reaktion. Kroppen forsøger at hjælpe dig med at klare noget krævende. Problemet opstår, når alarmberedskabet ikke slukker igen.

Det kan ske ved:

• højt arbejdspres gennem lang tid
• uklare krav eller manglende kontrol
• konflikter på arbejde eller hjemme
• sygdom, smerter eller belastninger i familien
• perfektionisme og høje krav til sig selv
• bekymringer, der fortsætter efter arbejdsdagen er slut

Mange opdager først stressen, når kroppen siger tydeligt fra.

Typiske tegn på stress

Stress kan vise sig forskelligt fra menneske til menneske. Nogle bliver urolige og rastløse. Andre bliver flade og trætte.

Tegn kan være:

• søvnproblemer eller tidlig opvågning
• hjertebanken, trykken i brystet eller indre uro
• hovedpine, spændinger eller maveproblemer
• koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse
• kort lunte, gråd eller følelsesmæssig sårbarhed
• mindre overblik og flere fejl
• undgåelse af mails, mennesker eller opgaver
• oplevelse af ikke at kunne restituere

Symptomerne betyder ikke nødvendigvis, at du “ikke kan tåle noget”. De kan være tegn på, at du har stået i for meget for længe.

Hvad arbejder man med i stressbehandling?

I psykologisk behandling af stress arbejder vi ofte med flere spor samtidig:

Først handler det om overblik. Hvad belaster dig? Hvad giver energi? Hvad er akut, og hvad er vedligeholdende?

Dernæst ser vi på restitution. Søvn, pauser, tempo, grænser og belastningsniveau er ikke pynt. Det er fundamentet for, at nervesystemet kan falde til ro.

Vi arbejder også med tankerne omkring stress: bekymringer, selvkritik, katastrofetanker og forestillingen om, at du hele tiden skal være på forkant.

Endelig ser vi på handling. Hvad kan ændres konkret? Hvad skal du sige nej til? Hvad kræver dialog med arbejdspladsen, familien eller lægen?

Stress og skam

Mange skammer sig over stress. De tænker, at de burde have set det komme, klaret mere eller sagt fra tidligere.

Men stress opstår sjældent, fordi et menneske er svagt. Det opstår ofte i mødet mellem høje krav, langvarig belastning, ansvarsfølelse og for lidt reel restitution.

At søge hjælp er ikke et nederlag. Det er ofte et nødvendigt skridt for at komme klogere videre.

Hvornår bør du søge hjælp?

Du bør overveje at kontakte læge eller psykolog, hvis stresssymptomerne har stået på i flere uger, hvis du ikke kan sove, hvis du har svært ved at passe arbejde eller relationer, eller hvis kroppen bliver ved med at være i alarm.

Ved stærke fysiske symptomer bør du altid kontakte egen læge, så relevante somatiske forhold kan vurderes.

Kontakt

I klinikken i Skanderborg tilbyder jeg samtaler ved stress og langvarig belastning. Du kan skrive kort, hvad du oplever, og hvad du ønsker hjælp til.

Det første skridt behøver ikke være stort. Det skal bare være tydeligt nok til, at vi kan begynde.